I Vejle Fjordhave vokser blåmuslinger fra omkring 1. juni, hvor de sætter sig fast efter et pelagisk (fritsvømmende) stadium på ca. 3 uger.
Når vi begynder strømpningen af årets yngel midt i september har de opnået en længde på ca. 3 cm. Væksten stopper i starten af november og nu er længden omkring 4 cm. Hvileperioden varer indtil de første store mængder encellede alger starter midt i marts måned.
Ca. 14 måneder gamle har blåmuslingerne opnået en størrelse på omkring 6 cm og er nu spiseklare.
Blåmuslingers vækst er afhængig af vandtemperaturen, tilgængelig føde og hvor i vandsøjlen de befinder sig. Optimal vækst opnås i de øverste 2 til 3 m af vandet, hvor koncentrationen af encellede alger er størst. For at opnå størst vækstrate skal saltholdigheden være mellem 20 og 35 ‰ og temperaturer mellem 8 og 20 0 C.
Line besat med myslingeyngel
Blåse med lidt større muslingeyngel
Strømper med små muslinger - klar til at blive hængt ud i fjordhaven
Sokker til at beskytte muslingestrømperne mod sultne ederfugle.
Muslinger klar til høst - sokken er taget af
CVR-nr.: